nAU1.AN1) HEnBE1). 649 Raulan d kirke er en korskirke af tømmer, opført 1803– 1808, med 190 siddepladse. . Rau(Íalands kirkja var Rauland hovedkirkes gamle navn. Rau1and blev eget præstegjeld ifølge kongelig resolution af 3die Oktober 1859, der bestemte, at Raulands annekssogn til Vinje præstegjeld i forening med Øifjelds annekssogn til Laar- dals præstegjeld og det til Vinje, Tinns og Seljords præstegjelde hørende distrikt Møsstranden skulde gaa over til et eget præste- gje1d med Raulands Sogn som hovedsogn, hvorefter præstegjeldet skulde blive at benævne, samt saaledes, at Møsst1–anden blev et eget sogn. Hvert af de til Rauland sogneka1d hørende sogne skulde udgjøre et eget fattigvæsens distrikt. Raulands nedrevne stavkirke havde i 1668 mange skruv og svaler omkring, overalt tækt med spaan; paa trævet var ingen stole eller bænke. Kirken omtales ved aar 1491. Kirken havdei 1785 ingen himling uden i koret. (Lund –19OÎ;. Da sognet fik ny kirke i 1808, er stavkirken formodentlig revet dette aar. Øifjeldets kirke er en kvadratkirke af tømmer, opført 1838, med 74 siddepladse. Eyjajjalls kirkja eller Elgjafjalls kirkja var Øifjeld anneks- kirkes gamle navn. Indtil resl. af sZ10 1859 var Øifjeld anneks til Laardal. Øifjeld heder maaske egentlig Elgjafjall, men bygdedia-lekten Efter ingeniør Christie har der i nærheden af Skien i løbet af nogle aar været gjort fund af og i musæet optaget en samling af stenredska- ber fra den mest primitive bearbei(lelse, muligens endog uden bearbei- delse, men alligevel brugbare for øiemedet, indtil bedre, ja endog godt udførte redskabsformer, af hvilke kan paavises rækker, bestemte for det slags daglige brug, som datidens levevis kunde paakræve. Alle større redskaber er af granit, gneis, kvarts og andre haarde stenarter; de finere og mere tildannede af brynesten, og de fineste af flint. En del af disse er fundne under omstændigheder, der øiensynlig-t turde bære vidnesbyrd om t-ilvirkningsstedet, hvilket især gjælder flinte- redskaberne, medens for granitredskaberne og brynestensredskaber11e det større antal med afvigende, men fuldt ud konstruktive former tyder paa en efter datidens fordringer høit udviklet opfatning af, hvorledes hvert enkelt arbeide maatte udføres, og hvilke redskabsformer der ud- krævedes for at faa det gjort. Totalindtrykket er, at Samlingen er en nok saa rig technologisk række af redskabsformer, om end selvfølgelig mange ligger tilfældig- hedens ydergrændse saa næ1–, at tvivl i rigeligt maal kan rummes. Ingeniør Christie oplyser, at der endnu ikke er fremkommet nogen offentlig beretning om disse fund, da de, som omtalt, tildels er høist usikre, ligesom han oplyser, at professor Rygh ved et par besøg i Skiens musæum ikke turde tilkjende dem nogen værdi.
