RAULAND HEm1E1). 645 ‘S’alpyt handel.s-plads ligger i skaret mellem Salputeggen og Stokholmen. Paa Raulandstranden og i Ha1lelandsgrænden ligger gaar- dene indtil 72O m. høit. Det er her gammel bebyggelse, enkelte huse fra middelalderen. Endnu meget høiere gaar dog den sam- menhængende bebyggelse paa Møsstranden, hvor som nævnt Møsvatn selv ligger 902 m. høit. I Modalen, hvorigjennem Kvenna løber ud i dette vand, ligger i en høide af 932 m. o. h. gaarden Argehovd, der er ryddet af en rømningsmand, som nedsatte sig deroppe i aarene 1750–-177O. En 15 a 16 km. nordvest for Urebøuren ligger Raulands øverste gaard, Berun-uten, høit tilfjelds; beboeren lever af fædrift og kreaturhandel. I de senere aar holdes ogsaa tamme ren. Bit(lalen og Møsstranden har adskillig sæterbebygning, ligesaa Vaagelvens og Skine1vens dalfører og Modalen. Sagnet beretter, at Møsstranden tidligere har været tættere bebygget. Wille beretter saaledes: «I gamle Dage skal ellers Møe-Stranden have udgiort et Kirke-Sogn eller Annex, kaldet Frøe-Sogn og har havt sin egen Kirke, hvoraf findes Levninger paa Frøe-Sæter, Ve Miil Sydost fra Gaarden Holvig i Tind. Baade Kirke-Gaarden med sin Muur, nu begroet med Birk, og Rudera af selve Kirken sees der endnu. Tilforu har dette Sted været meget beboet, og Tangen, som ud- gaaer i Vandet, stod da begroet med Fyrre-Skov, hvor nu kun voxer Birk og Ener. Hvor tilforn stod Gaarde med deilige Græs- gange, sees nu kun Myrer i Mængde, som aarlig forøges.» Man paaviser to steder paa Møsstranden, hvor man antager, at der har staaet kirke, nemlig der, hvor den nuværende Møs- strand kirke sta-ar, og det andet sted nærmere Vestfjorddalen paa sæteren Frøistøl. Sandsynligvis har der neppe været tættere befolkning ved Møsstranden end der nu er. Efter matrikulen af 1723 kunde der paa den tid ikke saaes ved Møsvatu; i matrikulen af 1687 nævnes der ikke engang en eneste gaard ved dette vand, saaledes at bebyggelsen der ikke kan have havt stor betydning. I 1723 siges, at alle gaarde ved Møs- stranden, der hørte til Seljord og Tinn, laa i kongens almenning. Gaardenes husebygninger er tarve1ige; de har kun én stue og en kove uden vindu, og i denne stue opholder sig en og ofte to familier; de ældre huse er opførte af meget svært tømmer, der er k1øvet, saa at man af hver stok har faaet to høider. Sætrene gaar op over I 000 meter, og lægre og fiskerboder endnu høiere. Folkemængden aftager aar for aar, idet flere og flere gaarde
