S1(AATø HERR1–:1). 181 Der fiskes torsk, flyndre, mest smaa sandflyndre; paa nogle banker udenfor kysten fiskes adskillig større fisk, som pigvar og spetter; derimod er kveiter hei-omkring sjelden Videre fiskes hvitting, kolje, sei, lange, makrel; den sidste tages om sommeren paa garn og dorg udenfor kysten, om høsten paa haandsnere i Jomfrulandsrenden ved Kraaka. Silden er mest smaasild, som alene benyttes til agn; enkelte vintere fiskes stor vinte1–sild ved fjordaabningerne. Hummerfisket er mindre i de sidste aar end tidligere; krabbe er ogsaa gjenstand for fiskeri. For endel aar siden skrabede dykkere paa østersens dybeste tilho1dssteder, og fiskerne skraber fremdeles, hvor de opdager østers, saa de be- kjendte Jomfrulandsøsters nu er blevne sjeldne i handelen. Redskaberne er: liner eller bakker til dybvandsfiske; teiner til hummer- og krabbefisket; haandsnøre og garn til stimfiskene. Vadfisket er nu sjelden Hjemmefisket har stor betydning, mange af herre-dets indvaanere har fiskeri som væsentlig nærings- vei, dels som opkjøbere; den meste torsk og hummer sælges udenbygds. ’ Fiskerierne tog sig op i nogle aar, da Silden begyndte at søge ind i fjordene, og befolkningen deltog i almindelighed i be- dflflæn. En ulempe i førstningen var det, at man havde vanskeligt ved at faa afhændet de opfiskede kvanta, hvilket dog blev tem- melig snart afhjulpet, idet der dannedes et interessentskab til opkjøb af sild, Jomfrulands fiskeselskab, der kjøbte Silden i Korset, den sydvestre pynt af Skaatø. Laksefisket foregaar især ved Jomfruland, men har været af mindre betydning Hummerfisket drives rundt omkring i fjor- dene, og giver et fremdeles godt udbytte Den sælges hoved- sagelig til England. En hel del fisk, torsk, flyndre, kolje o. s. v., sendes ugentlig, mest i sommertiden, til Kristiania fiskeforsyningsse1skab. O– Det sa m l e de u d by tte af fiskerierne i Skaatø udgjorde efter den officielle Statistik: Kr. 1892 . . . 47 648 l893 . . . 119 600 1894 . . 34 233 l895 . . 32 450 1896 . . 49 698 1897 . . 42 48l
