BEFo1.KN1NG. 465 Blandt dekorationerne paa ølbollerne er der en gruppe, som hører til renæssancen, nærmest saaledes som den fremtræder i sin sidste udløber, Ludvig den fjortendes stil eller barokstilen. Den antike akanthusranke gaar her ofte igjen, om end i forandret skikkelse. Disse renæssancedekorationer har man igjennem hele forrige aarhundrede til op imod nutiden. En anden gruppe dekorationer hører til rokokoen, hvor al Strenghed og symmetri i tegningen er borte. Antagelig omtrent fra midten af forrige aar- hundrede og gjennem hele dette har denne stil været den popu- læreste uden.dog at fortrænge den anden. De fleste te1emarkske ølboller hører til en af disse to grupper; ved nøiere undersøgelse vil man kanske finde enkelte gamle med mønstre, der henviser til romanske og gotiske ornamenter. Hvad form angaar, saa er mesteparten af ølbollerne fra Telemarken simple skaale. Nogle er rene kjæmper paa omtrent l m. i tvermaal; derfra har man alle variationer til ganske smaa, der ikke rummer stort mere end Mi liter. Disse miniaturboller siges dels at være gjorte som legetøi for børn, dels at være be- nyttede som brændevinsbægere. En egen slags ølkar maa vel nærmest betegnes som øser, idet de bestaar af en dyb aflang skaal med et kort skaft udgaaende fra randen. Skaalen hos denne slags ølboller er undertiden udenpaa forsiret med ud- skaarne romanske ornamenter. Som redskaber til at øse med af de større boller har man ofte havt“mindre kar i form af fugle. Enkelte af disse er sær- deles godt gjorte. I Bergens museum opbevares en større bolle, der saavidt erindres er kommen fra Telemarken. Den har form af en gaas og maa endog betegnes som et kunstværk af rang. Den er et tilløb til folkelig skulptur af en fri figur, hvortil man vanskelig hos os skal finde mage. KIædedragt. I Telemarken og nærmeste egne var der før næsten ikke nogen del af den kvindelige eller mandlige dragt, som ikke smykkedes med broderier af forskjellig slags. Mændene bar broderede kraver paa sine skjorter, koften havde udsyede klaffer, vesten, benklæderne, ja lige til vadmelsstrømperne var forsiret paa samme maade. . Paa hovedet bar man en med klædessnorer belagt og udsyet pikhue og om livet et 4 a 5 tommer bredt, ligeledes udsyet bælte. – I den kvindelige dragt lagdes hovedvægten paa det prægtigst mulige udstyr af de saakaldte overdele, ganske korte skjorter, der fastsyedes til et skjørt af grovere tøi, og hvis brede for- stykker, høie kraver og haandlinninger bar omhyggelig udførte 30 – Bratsberg a-mt.
Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/478
Utseende