464 BRATsBERG AMT. Det er nokot utrulegt, for alt det fine og store han maatte kunna hava gjort, hadde han fengjet den rette lærdomen til det. Men det gjekk ut med honom der heime. – – Bror hans, Hallvord, var ikke fullt so flink, men likevel framifraa. Dei ero makalause desse Nestestog-gutane, men det er, som skil1ingen ikke vilde hanga ved deim; og so ero dei for godhjartad, maa vita. Der er nitten handverk og tjuge ulykkor der.» Aasmund NeSteStog, der efter Vinje, som omtalt, udvandrede til Amerika i 1842, maa være bleven en gammel mand, thi Vinje beretter, at han feirede sit guldbryllup i 1870. En maler ligesaa begavet som Aslak Nestetu var gaardbruger Knut ()ls(;n 2lIeva.s“toul ved bredden af Langesjaa lige under Brok- fjeld i Kviteseid. Han gav sig vistnok ikke af med saa store opgaver som Nestestu, men var en meget kritisk og smagfuld rosemaler, der har leveret udmærkede ting, malt senge, skabe, kister, ølboller og tage. Der er en mængde arbeider af ham, hvilke viser kunstfærdighed og originalitet. Farverne benyttede han med mesterskab. Ogsaa større arbeider skilte han sig fra paa en maade, som vakte sa1nbygdingers beundring. En mand i Aamotsda] anneks til Se]jord vilde have sin stasstue («Ivistogu») malt «framifraa» fin. Han indbød derfor, fortælles der, de fire bedste malere, han kunde faa opspurgt, en fra Ha-rdanger, en fra Tinn, en fra Numedal samt Knut Mevastoul. Hver skulde sam- tidig male sin fjerdepart af taget. De begyndte ikke første dag, men overveiede, hvorledes de bedst skulde gribe sagen an. Saa drømte Knut om natten, at han saa arbeidet udført paa en eien- dommelig og vakker maade, og om morgenen malte han sit felt saaledes, som han havde seet det i drømme. Han vandt prisen som den flinkeste, og folk fra fjern og nær kom for at se og be- undre det mesterlige arbeide, han havde udført Om denne tag- maling endnu er bevaret, vides ikke. Han var en høi, mager mand med rynket, tænksomt ansigt, og blaa, dybe, sørgmodige øine og det lange hvide haar. Han gik i lang hvid kofte og knæbukser. Han døde omkring 1858 henimod 8O aar gammel og blev begravet ved Brunkeberg kirke. ølbollen Man kan følge rosemalingens udvikling paa de malede ølboller, der til de nyeste tider har været en af bordets væsentligste pryde1ser ved brylluper og andre festlige leiligheder. Skjønt Te1emarken før laa gjemt bort, fjernt fra den verden, hvor kunst1ivet blomstrede, har dog folket der, som før berørt, tilegnet sig hovedtrækkene i de to sidste aarhundreders kunst- retninger paa det dekorative omraade og udformet dem efter sit behov.
