428 BRA’l’Sl3l-2R(i AM’l’. hvor en fremmed reisende før var en Stor sjeldenl1ed, besøges nu aarlig af tusender. l)en bedre undervisning paa skolerne og den lettere adgang til bøger har ogsaa udi-idet interesserne og ført disse i en anden retning til fortra1ngsel for det ældre liv og de gamle tra(litioner. Alt dette har sat sine 1nærker. De gamle dra-gter svinder-, de vidtløftige festligheder ved brylluper og gravøl blir sjeldne: brugen af de ældre instrumenter som langeleik, prillerhorn og mundharpe er snart saa godt som forsvundet-. Endnu i 1858 skriver I3lI(j(j(’, at den rigdom paa gamle folke- viser, som vore fjeldbygder bevarer, er hidtil langtfra udtømt, «endnu er n1eget, saare meget, ja sikkerlig mere end det, som hidtil er sa1nlet, at finde, ikke alene i Telemarken, men ogsaa i de fleste andre bygder i Norge-–. Vistnok siger nu folk i Telema-rken, at det er sjelden, at der nu synges eller fren1siges en gammel vise, som ikke er lært af bog, og ligesaa, at den gamle skik at stevjes er saagodtsom gaaet af brug. Hertil er imidlertid at I)e1nærke, at san1lerne siger, at dette væsentlig gjælder de dele af Telemarken, hvor folket har faaet anden aandelig næring, og at der endnu paa de afsides steder i afda-lene og afkrogene er meget at finde af viser, sagn og traditione1–. Vinj(– har i 1859 sagt, at maa-l, musik, digtning og dans følges ad, og unægtelig er der en sammenhæng. Han mener, at i Øvre Telemarke11 er det rigeste maal, de fleste og bedste folke- viser, og der er den gamle dans mest almindelig. Fra 1859 til 1899 er der imidlertid foregaaet en stor for- andring ogsaa i de mere fjerntliggende bygden og der er meget af det, Som var for 4O aar siden, som nu har taget anden form. ZfflOZd’I’eUí.9(’)l’. La-mYsta(l inddeler de talrige af ham samlede norske folkeviser i ““eventyrlige viser, draumekvædi, kjæmpeviser, ridderviser og romancer, gamle stev, romancer, skjæmtende viser-, nyere viser af blandet indhold, nyere stev, lege og børnevers m. m.» De allerfleste af disse folkeviser er samlet i ’]’elemarken. Folkeviserne, mener professor .lIoltk1– Moe, kan bedst deles i en ældre gruppP, det ældre lag, som man gjerne betegner med navnet kj(empe1.–is“er, med et stærkt indre Slægtskab med Oldlitera- turen; videre trylIeoiserm1 eller alt saadant, som digterisk handler om overnaturlige gjenstande som bergtagninger og lignende, hvortil slutter sig kafolsk religiøse 1;isPr, som draumkvæe og lignende viser. De historiske viser eller balla(ler er et digterisk speilbillede af l1istorie; de gjengiver det indtryk, som kjendsgjerningerne gjorde paa Samtiden og en nær eftertid.
