378 BRATSBP:HG Au-r. De svage hunkjønsord med kort første stavelse har i al- mindelighed endelsen u, v“iku; i Tinn indvirker dette ogsaa paa i, saa det blir vyku. O I Mo har de beholdt den gamle subjektivform paa a i disse ord, vik(1. “ Telemarken har flertalsendelser paa r; de siger hestar, –myr-al-, byg(Yir, vism“, som i vort gamle sprog. I Tinn og omliggende bygder har de i flertal mistet r; de siger hesta for hestar. Ogsaa Nedre Telemarken har tildels de fulde endelser. De ord, som i oldnorsk i flertal har bare r, men omlyd af vokalen, saasom bek-r (af bok), ten-m“ (tonn), har endelse11 ar eller a (bøkar eller bøkaÏ). Flerfalsendelsen ur eller u, der ellers k11n pleier at findes ved svage hunkjønsord, som vism“, findes her ogsaa ved endel hankjønsord, som tappur, slaattur. ‘ De bestemte former i flertal faar endelserne man (i Nedre Telemarken e)m, einÏ), “ima, unn, i sydvest ogsaa amaP, im1P, emne Stærke intetkjønsord med vokalen a danner i de øvre dele af Telemarken flertal derved, at a gaar over til en slags o-lyd, lamb f. eks., i flertal laamb, “fat flertal “fof. Dativ bruges ikke mer i talesprog-et, men findes tildels i folkeviserne. Sognepræst S. O. Wolff beretter, at en husmand fortalte ham om Tors færd for at hente hammeren, og at husmanden besvarede det spørgsmaal, hvorfor han brugte udtrykket «Tungu1n- Hamri» istedetfor det almindelige «Tungje-Hammaran1;: –“Jau, dei seia so del Gamle, nær del fortælje denne Saagn.» Adjektiverne har i de vestlige dele af Telemarken stadig e i han- og hunkjøn: .feite (fed), goe (god). De stærke partiCipier pleier sædvanlig at have fuld bøining efter sit kjøn i enkelttal overensstemmende med substantivernes bestemte form paa hvert enkelt sted, f. eks. i Vinje bonde)m (bunden), hunkjøn b(m(le, intet- kjøn bondi; men i Rauland bOII‘d(?)l]2, hunkjøn bondi, intetkjøn bonde Tildels har adjektiverne ogsaa a-ndre bøiningsformer, især veks- ling mellem e og a til endelse i flertal. I Bamle er af de fire flertalsendelser: ar, ir eller ei-, ur eller or og bare r blevet to: ær og er; saaledes siger de hest(er bestemt h8Sf(l7l(’, myr(Pr bestemt myrane, kZj(er1ing(er k;j(ering(me. Dette er den gamle endelse ar. De andre endelser er blevet er: sau(“r bestemt sau(Zne, temaer (tænder) t(3)l72(’ll(8. De stærke verber ender i præsens almindelig paa (1, f. eks. eg hjerne (jeg kommer). De svage verber beholder sit r omtrent i de egne, hvor substantiverne i flertal beholder sit r.
