BERGV.–ERKSDRIl-’’I’ os sT1.–:NBRC1). 317 paa et fremmed sprog og med tekniske udtryk, som paa den tid ikke engang lod sig oversætte. At den ikke blev fulgt, er næsten en selvfølge, og de norske myndigheder kunde ikke overholde en lov, som sikkerlig faa havde seet og ingen ordentlig forstod udenfor de indkaldte over- ordnede bergmænd. Loven er vel forglemt med nedlæggelsen af det bergværk, for hvilket den oprindelig blev given. Dog har den vistnok havt sin betydning til fastsættelsen af principer11e for bergværksdriften i Norge, særlig da den blev om- trykt i “l647. Indkaldelsen af tyske bergmænd til Telema1–ken gav anledning til temmelig alvorlige uroligheder, idet bønderne jog bergfolkene bort. Aarsagen har vel været den, at bergmændene, hvis antal efter Brünnich antages da at have været over 1OO personer, har været utilstrækkelig forsynet med proviant og penge. Der er et brev af 18de mai 1539, hvori kongen skriver til Peder Han-ssen paa Akershus «at finde Raad og herefter som tilforn betale og stille de Bergknegte tilfreds». I Christian den tredies historie af Krag og Stephanius (p. 208) staar, at «Bergmændene handlede ilde med Bønderne, hvilke toge sig meget nær, at der blev paa- lagt dem mere end sædvanlige Byrder: og fordi de formedelst Sprogets Skyld ikke saa hurtig kunde blive bekjendte med de Tyske, bleve de meget anspænStige». Det er vel ogsaa rigtigt, hvad Lund beretter, at de plyndrede bønderneS sætre. a Bønderne nægtede derhos, efter brev til kongen fra Peder Hanssøn, høvedsmand paa Akershus, at betale rente og sa-gefald, som de pleiede at betale kongen paa bispens vegne; de angav som grund hertil, at de ingen bisp havde, idet deres sidste ka- tolske bisp Mogens LauritZen var fanget og bortført. Bønderne havde ikke dræbt bergfo1kene, men kun jaget dem bort. Kongen gav i 154O befaling til Claus Bilde og Peder Hanssøn, at «de skulde rykke ind i Tellemarken», ligesom han skrev til ’I’ordt Ro(]f, høvedsmand paa Bergenhus, at han skulde holde sig færdig med folk og rykke til vestenfra, om det behøvedes. Bøn- derne fra Seljord, Laardal, Vinje, Hjartdal og Tinn rustede sig med buer og pile og drog imod Claus Bilde og Peder Hanssøn. Det heder i en vise: Manndølen tyktes 111Gl’g han-a og mannemot, men fra Seljord kom dei og Sauòland seinast- til mot-e, Venj(–hyggen einki vilde den veikaste vera.
