Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-2.djvu/9

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

O .UQÓ . O C ɔ - Ò00 O.o.C. 0o-st -O W 2 EUROPA, SAîRI.IG VESTEUROPA, l DET 9. AARHUNDREDE “Hvidehavet og finder veien over Atlanterhavet til lsland, Grønland og Nordamerika. Under disse tog og som en følge af dem er det, at nordmændene første gang finder sig selv og vokser fra stammer til et samlet folk, som føler, at det i lynne og seder er forskjelligt fra svensker og daner. I-Iidtil havde Norge endda mere end Dan- mark og Sverige ligget udenfor verden; kulturens rindende Strøm var først sent naadd op til vore strande. Nu blir som en følge af vikingetogene Norge lidt efter lidt selv en del av det I-.3uropa, som kristendom og romersk kultur havde præget. Lad os derfor, før vi fortæller vort eget lands saga, kaste et blik paa disse lande, som vikingetogene skulde bringe nordmændene i saa nær forbindelse med. Lad os tænke os, at vi en sommerdag drager ud fra en af fjor- dene paa Vestlandet og derfra gjester Vesteuropas lande. Efter faa dages seilas kommer vi til de havombruste og træbare Shetlands- øer og Orknøer. Derfra gaar færden over til Skotland med dets dale og skogSjøer og forbi de taagedækkede I-Iebrider med deres nøgne klipper og vindkrøgede furuer ned til Cumberland, sjøernes land, og videre forbi klipperne paa Man ned til aaserne i Wales og over Bristolkanalen til CornWall og Bretagne. Derfra seiler skuden paany mod nordvest til l-Z’:rins grønne ø med dens vilde, forrevne klipper og dens trange smaadale, i hvis bund elven flyder sort og dyb mel- lem trærnes høie kroner og den tætte underskog af busker og slyngende vekster, med dens frugtbare, smilende marker og dens mennesketomme myrer og heier: et land, hvis natur er fuld af vild- hed og uhygge side om side med smilende ynde og harmonisk skjønhed. I alle disse lande bodde folk af den keltiske folkestamme. I det nordøstlige Skotland levede pikter, som nogen forskere mener var nærmest i slegt med kymrerne i Wales; andre tror derimod, at de var et uarisk folk og levninger af Britanniens urindvaanere. Selv om pikterne har været kelter, var de dog vist meget blandet med ældre folkeslag, og der var i deres samfund spor af underlige skikke, som vi ellers ikke kjender i l5uropa, f. eks. af det saakaldte matriarkat eller „morsretten“, det vil sige,’at børn ved arv og navn- tagning følger moderens og ikke faderens slegt. Paa Hebriderne og ved vestkysten af Skotland bodde en irsk stamme, dalriaderne, som i det 6. aarhundrede var kommet over fra Ulster. Levninger af de gamle briter bodde i Strathclyde (d. e. landet syd for Firth of Clyde samt Westmoreland og Cumberland) og i Wales (de saakaldte kymrer, d. e. „landsmænd“) og i Cornwall. Da sakserne faldt ind i det