VESTLANDETS FYLKER 41 skjærgaarden som Bremangerland, Atlø, Askø, Stord, Moster og Tysnesøen, eller de havde sit hjem et lidet stykke oppe fra fjord- bunden, hvor dalene videde sig ud og jorden var let at dyrke. Nogle af dem synes først og fremst at have været krigerhøvdinger, medens andre mere var hovgoder. Vi hører i Firdafylke, Sogn og Hordaland foruden om konger ogsaa om jarler, som dels stod under kongen (skattejarler?) og dels var stammejarler (paa Fjaler), om hovgoder (bl. a. paa Gaular og Moster) og om herser. I hvert fylke var der en fire-fem slige herser og hovgoder, som styrede hver i sin bygd, som oftest næsten uafhængig af fylkeskongen. Ligesom de otte trøndske fylker saaledes udgjorde de tre vest- landske folklande Fjordene, Sogn og Hordaland fra gammel tid et lovforbund. Nordligst var Fjordene (Firðir eller FirðajỳlkD, det nu- værende Nord- og Søndfjord; saa kom Sogn (S;vgrta.fylki) og syd- ligst Hordaland, som omtrent svarer til det nuværende Søndre Bergenhus amt. Sogn og Firðir som fylkesnavne er opkaldt efter fjordene, og efter dem er igjen stammenavnene Sygrtir og Firðir dannet; saa vi bør tro, at disse fylker først i forholdsvis sen tid er blevet selvstyrende. I-lordaland har derimod faat navn efter den stamme, som fra gammel tid bodde i fylket, horderne (Hǫrðar); navnet betyder „hordernes land“. Selve navnet horder (d. e. „skog- boere“ ?) er ogsaa ældgammelt og vanskeligt at forklare. Vi kan af dette slutte, at Hordaland som selvstyrende folkland er ældre end Sogn og Fjordene. Det ser ud som om hordernes ældste boliger har været i det sydlige Hordaland, ved I-lardanger („hordernes ljord“) og Harðsær („hordernes sjø“). Derfra har de bredt sig nordover, først i smaa flokker og nybygder. Om denne tid minder bl. a. Hǫrða- vik („hordernes vik“, nu Horvik), navn paa en liden vik nord for Bergen. Siden bredte de sin magt endda videre, ud over Sogn, hvor mænd i gamle skrifter kaldes „hordske af æt“, og rimeligvis ogsaa over Fjordene. Jordanes kjender hverken Sogn eller Fjordene som navn paa norske fylker. De har derfor sandsynligvis ved aar 5OO staat under horderne og er kommet ind i deres lovforbund, men har siden gjort sig fri og er blevet selvstyrende folk. Det er uvisst om horderne fra først af er en norsk stamme eller om de ikke snarere er kommet fra udlandet. Første gang vi møder deres navn, er aar 58 f. l(r., da 24000 horder (I-Iarudes) og en anden jysk stamme var vandret sydover og havde sluttet sig til Ariovist og hans sveber. Siden nævnes de flere gange af romerske og græske Skribenter og bodde, synes det,
