30 HAALOGALAND 0G NAMDALEN. rl‘ADEJARLERNES ÆT give l5 maarskind, 5 rensdyrhuder, l bjørne- feld, l0 æmbere fjær, l kjortel af bjørne- eller oterskind og 2 skibsreb. Havet, som aldrig lægger sig ved Haaloga- lands kyster, skjærgaarden, som skaber en lun seilled helt ned til den aabne Foldenfjorden, rigdommene paaland og sjø, alt dette lokkede til udfærd, til at søge rigdom i fremmede lande. og gjorde haaløygerne til en af de førende stammer i Norge, saa vikingekonger fra Roga- land i gamle kvad kaldes „haaløygske“. Sagnet fortæller 1om sjøkonger fra Andøy og Njardøy, som længe før aar 8O0 drog paa vikingetog til Danmark og i Austrveg. I vikingetiden stod Haalogaland i forbindelse med mange lande. Mod syd gik færderne til Skiringssal og videre til Danmark og mod vest til de Britiske Øer. Angelsaksiske og irske navne som 0svald og Njaall kom i brug i Nordland, og Petvik i Buksnes blev opkaldt efter Petar, vore forfædres navn paa pikterne. Over kjølen gik ældgamle handelsveie ned til Runesten fra CimSøy î den Botniske Bugt. Den vei er ordet „torg““ I-ofoten. Nu18c1-xc11s111u8cu111- kommet til Haalogaland og ligesaa den hest. scm’““?j:V§(ͧ;c§Y“§;kþiZ§;“;;§Z som kong Adils i Upsala sendte til kong ðËPPæåËl1“ghCP C=Y1 0Í8Ê“Ö“0î9fiåVC“ Godgest paa Andøen, og den svenske mand, sun þæssa, ok I)i ænn þa kynn- , „ . , ɔ1cɔxc:11“1;c=;;1.(Jcg uc1c1=c,Aɔ;cc til hvis minde den gamle runesten paa G1msøy §Z’ZåJ§§;îeÞ;;CJÏ;;?;J§å§“å’;’§oΧZÎ i Lofoten blev reiSt. Denne vei pleiede vel sæd YCPäC11 ä0ð“= “ï““Ö- Og ““ ä‘=8- ogsaa landnaamsmanden Grim den haaIøygskes stamfar, l(etil l(jølfarer, at drage paa handels- færd. Velstanden og færderne til fremmede lande gjorde Haalogaland til et af kulturens arnesteder i det gamle Norge. Her er Eddakvad som Valundarkvida, Hymiskvida og Grimnismaal blevet til, og her levede Øyvind Skaldaspiller. Valundarkvida er kvadet om den kunst- færdige smed Valund, som med sine brødre møder svanemøer fra sønden, vinder en af dem, men mister hende igjen. Siden fanges han af kong Nidhad, som Skjærer knæhaserne over paa ham og sætter ham paa en holme ude i sjøen, forat han skal Smede smykker til kongen. Men Valund tager grum hevn, han dræber kongens sønner, krænker hans datter og flyver bort paa vinger, han selv har gjort sig. uden disse meget l(jendelige stene.)
