26 “ TRØNDEI‘AGEN det gamle Stenkjær lunt og vakkert i en af de rigeste bygder i Ind- trøndelagen. Lige bag byen og synlig langt ude fra fjorden ligger gaarden ligge oppe paa en hvas egg, som skraaner ned til begge sider og har givet gaarden dens navn; - „oppe paa I5ggen“ hed det i gamle dage. - I-En høvdingegaard kunde ikke ligge bedre. Ingen hende kunde komme tilgaards uden at blive set, hvad enten han kom ude fra fjorden opover Eggehvammen eller inde fra land, eller han vilde bane sig vei fra vest gjennem den tætte furuskog. - De fleste gamle storgaarde i vort land ligger gjerne slig som borge oppe paa bergkollerne. - Naar ligge blev sæde for nogen af de mægtigste høvdinger i ’I’røndelagen, saa var det vel ogsaa, fordi Stenkjær fra ældgammel tid var et midtpunkt for bygderne inderst i Trondhjemsfjorden. Nede ved mundingen af Byelven var der ting- plads, og længere oppe laa en gammel helligdom, som vi endnu har et minde om i gaarden Helge (d. e. I-Ielgeið, „det hellige eid“). Alt dette gjorde høvdingerne paa Egge til de mægtigste høvdinger i Indherred og til hovgoder paa Mære, som de var i hedendom- mens sidste tid. Hele Trondheim udgjorde en retsenhed, Trøndelagen - d. e. trøndernes lovomraade - som den kaldtes. Indtrønder og ut- trønder maa engang i tiden have sluttet sig sammen til et lovfor- bund og være kommet overens om en fælles fremgangsmaade lige- overfor drab og voldsforbrydelser. Som det hederi I=rostatingslagen: „I-Ivis en indtrøndsk mand blir dræbt ude i Trondheim eller en uttrøndsk inde i Trondheim, da skal vi lade budstikken gaa.“ Paa dette grundlag voksede trøndernes statssamfund op. Som en følge af denne sammenslutning mellem uttrønder og indtrønder havde Trondheim i historisk tid to sideordnede lagting. Paa Øren (nu Bratøren) ved mundingen af Nidelven holdtes én gang om aaret det navnkundige Øreting, hvor de norske konger siden blev hyldet. - Enhver bonde, som holdt arbeidSkarl, var pligtig til at møde her. - Det egentlige lagting holdtes længere inde i fjorden paa den flade og veldyrkede halvø Frosta, som skyder ud mellem Trondhjemsfjorden og Aasenfjorden og er let at komme til baade fra de indtrøndske og de uttrøndske bygder, og som desuden eier mange lune smaaviker, hvor det er godt at lande og trække baadene paa land. Tingstedet laa paa østsiden ved gaarden Logtun (Lagatán), lige i nærheden af Logtuns gamle, faldefærdige stenkirke. Paa I=rosta- tinget skulde der møde 40 mand fra hvert af de indtrøndske og 60 fra hvert af de uttrøndSke fylker.
