Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-2.djvu/31

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

24 TRøNoE1.AcBN Mære i Sparbuen. og Sit fælles gudehov. Indtrøndernes helligdom laa paa Mære i Spar- buen. Det var et af de navnkundigste norske gudehov i hedenold. I denne rige, veldyrkede bygd, hvor bølgende marker skifter med skog og myrer, ligger Mære som det naturlige midtpunkt, en rund kolle, græsbevokset og dyrket lige op til toppen, hvor kirken ligger paa gudehovets gamle tomt. Intet sted i hele Indherred er Synligt fra saa mange kanter og Saa langt borte fra, og Selv har en oppe fra toppen en vid udsigt over den indsjølignende Borgenlîord, som ligger dybt nede ved foden af bakken“, og over det frugtbare Inderøen med Hustad gamle kirke og endnu ældre høvdingeSæde i det lîerne; i nord har en et glimt af Beitstadl3o1-den og ser næsten helt op til Stenkjær og mod syd nedover til Værdalen. I denne bygd har der bodd mennesker Saa langt tilbage i tiden, som vi kan følge nordmænd i Norge. Navnet Mære er selv sammen- sat med -vin, „græSgang“, som udgjør det ældste lag i vore gaard- navne, og lige ved ligger andre ældgamle gaarde. Helligdommen paa Mære maa være ældre end al sikker historie i Norge, og folk fra Sparbuen, Inderøen og Skogn har i aarhundreder før vikinge- tidens begyndelse valfartet hid for at ofre til æSerne. Paa engene, som hørte til gudehovet, græssede de til I=røy viede heSter. Inden- for de hellige enemerker var alt levende fredlyst. Intet dyr maatte