TRØNDEI‘AGEN 23 Norge, eller gode som paa lsland. Hans gaard laa gjerne lige ved fylkeshovet, f. eks. i Guldalen, hvor høvdingen bodde paa Meðal- hásar (nu Melhus), og det til Odin viede tempel (Oðinssalr) stod ikke langt borte. - Siden blev Melhus navn paa hele herredet og Odinssal navn paa bygden nærmest omkring gaarden Medalhus. - I flere af fylkerne bodde høvdingen ikke lige ude ved fjorden, men længere oppe i dalen; for han var først og fremst efter gammel sed bygdens første mand, ikke vikingehøvding som paa Vestlandet. Trøndelagen var et udpræget bondesamfund. Men vi maa ikke derfor tro, at det var et demokratisk samfund, med jevnt fordelt velstand og lige ret for alle. ’l’vertimod, i denne den mest alder- domlige norske landsdel var der større forskjel i rigdom og magt, mellem høi og lav end noget andet sted i Norge. I ingen anden norsk landsdel var samfundet delt i saa mange lag som her. Øverst paa samfundsstigen stod fylkeshøvdingen. Hans virkelige magt var vistnok liden; men den ydre ære, som vistes ham, var saa meget des større; han var jo baade høvding og yppersteprest. Han kunde føre sin æt tilbage til den graa urtid og var vel ogsaa bygdens rigeste jorddrot: Rundt om ham stod som en tæt mandgard de storættede odelsbønder, haulderne, som bodde paa sine storgaarde, hvor ætten i umindelige tider hadde bodd. De eiede næsten al jord i bygden og førte det store ord paa tinge og i gildesalen. Under haulderne stod „de aarbaarne mænd“, som kunde føre sin æt af fribaarne forfædre mindst fire led tilbage i tiden. De levede som leilændinger eller paa kjøbeland, som de dog ikke havde odelsret til. I-3ndda lavere og slet ikke ænset af nogen Stod den saakaldte „reks- thegn“, som maatte tjene sit brød hos andre og drev om fra den ene bonde til den anden. Foragtet af alle stod nederst paa sam- fundsstigen løisingens sønnesøn, som dog var paa vei til at blive et medlem af samfundet, og saa løisingen selv, hvis stilling ikke var stort bedre end trælens - for ikke at tale om trælenes store, ret- løse skare. Et samfund, som er delt i saa mange lag, er ikke fra igaar eller idag; det er ældgammelt - og germansk; for intet andet sted viser vel historien os et germansk samfund, som er saa oprindeligt og saa upaavirket af fremmed indflydelse som det trøndske. Trønde- lagen var før Harald Haarfagres tid en forbundsfristat. Hvert fylke havde sin høvding, sit fylkeshov og sit ting og styrede i alle indre sager sig selv. Det gamle Trøndelagen bestod af to halvdele, de 4 indtrøndske og de 4 uttrøndske fylker, hver med sit fælles ting
