22 TRØNDEI‘AGEN har altid været landets hoved“, siger de gamle kongesagaer. Da Harald havde vundet Trondheim, „kaldte han det stadig siden sin hjemstavn“, for at vise, at her laa landets tyngde. Trøndelagen var nemlig før Harald Haarfagres tid den største og bedst ordnede stat i Norge. l de brede og frugtbare trøndske bygder var der fra gammel tid velstand og gode kaar. Kanske endog selve navnet „trønder“ viser dette, om det, som forskerne mener, betyder „de, som vokser og trives“ eller kanske snarere brautende „de sterke“. Folk bodde tættere her end de fleste andre steder i Norge. Men landet livnærede dem alle. Vi hører ikke saa meget om, at trøn- der tog del i vikingetog til fremmede lande, eller at trøndske høvdinger udvandrede til lSland. Trønderne likte sig bedst hjemme. Velstanden gav dem økonomisk rygstød. Den lukkede lìord, som med sine armer skjærer langt ind i landet, samlede dem og bandt dem sammen. Fjeldene, som stænger paa alle sider, gjorde Trønde- lagen til en verden for sig. Trøndernes statssamfund hører dog ikke til de aller ældste i Norge. Det er ikke saa gammelt som heinernes ved MjøsenS strande og fandtes kanske ikke ved aar 500. Trøndernes navn findes ikke i den fortegnelse over norske stammer, som den norske kong RoduIv gav, der gjestede Theodorik den store. Derimod nævnes de sammen med horder og heiner i det angel- saksiske kvad Widsidh, „Sangerens færd videnom“, som er blevet til ved aar 700 eller lidt senere og skildrer Europas stammer og folk ved folkevandringstidens slutning. Mellem aarene 500 og 700 (snarest midt imellem disse) skulde altsaa trøndernes statssamfund være blevet til, kanske, som nogle mener, fordi deres stamme paa denne tid er indvandret til Norge. Den latinske Norgeshistorie (I-Iistoria Nor-txegiae) fortæller, at Trøndelagen er befolket fra Sverige. Sikkert er det ialfald, at vi ved den historiske tids frembrud finder Trøndelagen delt i otte fylker, nemlig de lire indtrøndske, Sparbuen, Værdalen, „Eynafylke“ (Inderøen og Verran) og Skogn (med Ytter- øen), og de fire uttrøndske fylker, Stjørdalen, Strinden, Guldalen og 0rkedalen. Disse otte fylker, som alle ligger rundt den dybt ind- skjærende f3ord, var trøndernes oprindelige hovedbygder. Før Harald Haarfagre vandt Trøndelagen, havde trønderne ikke været styret af konger. I Spidsen for hvert af de otte fylker stod en høvding, som „raadede for blotene“ og var forStander for fylkeshovet, foruden at han var bøndernes selvskrevne fører paa tinge og i krig. Værdigheden gik i arv fra far til søn. Men hvad navn høvdingen har baaret, ved vi ikke, - enten det har været herse, som ellers i
