Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-2.djvu/25

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

18 EUROPA, S.IERl‘IG VESTEUROPA, I DET 9. AARHUNDREDE sønner i strid om arven. Den 20. juni 841 led keiser l.othar nederlag mod sine brødre Ludvig den tyske og Karl den skaldede i det store rytterslag ved Fontenoy nær Auxerre. Frankerrigets deling i tre dele er dermed afgjort og stadfæstes ved forliget i Verdun (843). Stadige.krige og fortsatte delinger, især af Lothars lande, som laa i midten, øgede rigernes svaghed. Tyve aar efter skriver en mand om kampen ved Fontenoy: „En sørgelig og jammerfuld seier tilfaldt de yngre brødre; deres tvedragt gav de ydre fiender ny styrke; retfærdigheden blev misagtet og uretten fulgt; kystvagterne blev ladt i stikken; ydre krige hørte op, borgerkrige rasede, i det uendelige voksede normannernes mængde.“ II. NORDMÆNDENE BLIR ETT FOLK et skulde vare lang tid, før de stammen som bodde i vort land, blev samlet til ett folk og én nation. Intet sted, hvor ger- maner har levet, var der vel saa meget, som skilte, og saa lidet, som bandt sammen. Endnu den dag idag er der jo et skarpt skille mellem Nordland, Vestland og Østland, og bag næsten hver eneste bygd ligger fjeld og aaser, som stænger for udsigten til nærmeste grænd. Derfor var der ogsaa for femten hundrede aar siden mange flere forskjellige stammer og folk i Norge end i vore fladere og mere frugtbare naboIande Danmark og Sverige. Alt i førstningen af vor tidsregning havde Svearne ved Mälaren dannet et rige, som styredes af enevældige konger og ved sine flaader herskede i Østersjøen. Det meste af Mellem-Sverige hørte til götarnes stat. Fra Skaane havde danerne bredt sit herredømme over øerne og JyIland, og alt ved aar 500 var hele Danmark samlet under konger af Skjoldungeætten. Hvor vanskelige at tyde er ikke selve folkenavnene daner, Svear og gauterl Men netop fordi tydningen er saa dunkel, maa disse navne være ældgamIe. Derimod vil ingen være i tvil om, hvad navne som Island og islænding betyder. Ligedan er det med „Norge“ og „nordmand“. Disse.navne er blevet til i en saa sen tid, at deres betydning endnu let kan skjønnes. Norge (Nöregr, oprindelig Norð- ve-gr) betyder „landet paa nordsiden af vandet, den nordlige vei“, paa samme maade som vore forfædre brugte „Austrveg“ om landene