EUROPA SÆR IG VESTEUROPA, I DET 9. AARHUNDREDE 17 , L l det ydre er Karl den stores styre glim- rende som ingen an- den germansk konges. l de næsten halv- hundrede aar, han varkonge(768--814), udvider han paa alle kanter sit riges græn- ser. Men den største ære vinder han, da pave Leo III hin jule- dag i Rom aar 800 kroner ham til keiser, og det vestromerske rige saaledes i folke- nes øine blir gjen- reist. Vel skulde det snart vise Sig, at det bare var KarIs sterke haand, som holdt de modstridende kræfter sammen. I hans senere aar VjSer alt St. Peter overrækker pave Leo lll palliet og keiser Karl rigets Svaghed Sig, og kIagerne lyder høit over de fattiges undertrykkelse og stormændenes overgreb. Karl den stores mægtige herskerskikkeIse staar dog som en milepæl i middelalderens ældre historie. Hans minde lever gjennem tiderne; hans statsskik efterlignes af mænd som AIfred den store og Harald Haarfagre. I de slaviske sprog har hans navn faat betydningen „konge“ (tsjekkiSk král, russisk koroli); i Dublin var „CarIus’s sverd“ sindbilledet paa herskermagten. I de urolige tider under Karls efterfølgere Ludvig den fromme (8l4-840) og dennes endda uslere sønner gik det hurtig tilbage med hans vældige rige. Det økonomiske liv sank dybere end nogensinde efter folke- vandringerne. Aldrig har pengenes værdi og kjøbeevne været saa stor og prisen paa varer saa lav. Næsten al handel ophørte for en stund, især øst for Rhinen. De, som drev handel, var fremdeles udlændinger, jøder og italienere og barbarer i nord. Rigets enhed blev brudt. Efter Ludvig den frornmes død (2O. juli 840) kom hans 2 -- Norges Historie l, 2. den Sf0fC l’lgSYfi11C11. Efter samtidig mosaik l Laternnet.
