Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-2.djvu/19

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

12 EUROPA, SÆRLIG VESTEUROPA, I DET 9. AARHUNDREDE i sin tjeneste en mængde træler og halvfrie eller stavnsbundne mænd. Fra gammel tid havde kongen sit følge af væbnede mænd (theg- ner). Mellem dem optog han i tidens løb flere og flere storgods- eiere og gav dem samme rettigheder som thegnerne overfor sine undergivne. Mange smaa bønder gav sig i de krigerske tider under de store herrer, mod at disse skulde verne om dem; og tilslut blev det under kong 1åEthelstan (925-940) lov, at hver landløs mand skulde have sin „brødherre“. Paa denne vis lik England en kriger- adel og et vasalvæsen, om end ikke saa udviklet som i Frankerriget, og thegnW eller kongsmand blev navn paa den øverste klasse i sam- fundet; hans ret var seks gange større end den vanlige frimands eller „karlens“, og hans ed gjaldt mere Medens stormændenes magt steg, blev folkets byrder større og større. Fra tidlig i det 8. aar- hundrede hvilede der paa al engelsk jord en tredobbelt pligt til at gjøre krigstjeneste og holde broer og fæstningsverker vedlige. Efterhvert som rigerne blev samlet, øgedes kongens værdighed. Han begyndte at salves og at omgive sig med et hof med en mængde embedsmænd. Han blev rettens kilde og hele folkets herre og verner; hans yndest blev en kilde til hæder og rigdom. Kongens virkelige magt var dog ikke stor. Han kunde ikke udføre nogen vigtige regjeringshandlinger uden samtykke af sit raad af „vise mænd“ („Witenagemot“); i dette sad biskoper og abbeder, shirernes ealdor- men og kongens tjenestemænd. Forskjellen mellem angler, sakser og jyder havde i tidens løb næsten udjevnet sig. I l(ent, hvor jyderne bodde, var dog jordens inddeling en anden end ellersi England; al arv blev delt ligelig mellem sønnerne, men saaledes, at den yngste lik arnen og fædrenehjemmet. I Northumberland, som lige til 664 stod under abbeden paa Iona, var irsk indflydelse sterkere end andetsteds i England. En følge deraf er det kanske, at Northumberland er engelsk historieskrivnings vugge og hjem for mænd som Beda den ærværdige og digteren Cædmon, som satte bibelen om paa vers. Derimod laa handelen nede, og der prægedes nord for Humber ikke andet end kobber- penge. Angelsaksernes kultur var mere national end germanernes i Mellem- europa. Morsmaalet lik beholde sin ret ligeoverfor latinen. Det blev brugt i digtning, i krønikeskrivning, i lovarbeider, ja endog til at sætte op skjøder og gavebreve. Naar en nordmand eller dansk kom over til England, vilde han finde langt mere, som mindede om