Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-2.djvu/12

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

EUROPA, S.‘ERLIG VESTEUROPA, I DET 9. AARHUNDREDE S sunget sin herres pris. Kelternes fantasi, som den viser sig i deres digtning, eier en yrende skaberevne, fuld af geniale gIimt, men den elsker overdrivelser og mangler nøgternhed og kunstnerisk afholden- hed. Sit merkeligste udtryk har kelternes digteriske fantasi faat i helteSagnet, som baade hos kymrer og irer har prosaens og ikke som hos germanerne den bundne stils form. Men denne prosa eier en glød og poetisk fylde som neppe nogen anden prosa i middel- alderen. Intet under at det kymriske heltesagn, som gjerne kaldes Mabinogion, lik indflydelse paa hele Vesteuropas digtning. Endnu mægtigere virker de irske heltesagn, hvis ældste lag hensætter os til en tid, da folket endnu var hedensk, og da stammens unge kvin- der gav sig selv til de hjemvendende krigere, og en prægtig brun okse kunde bringe hele Irland i oprør. Irlands anden store sagn- kreds er opstaat under indflydelse af vikingetidens storme. Den er bedst kjendt under 0ssians (0isins) navn, og har til sit midtpunkt Finn, Cumals søn, og hans krigerkorps, de saakaldte jiamza eller „fenier“-. l denne digtning klinger der gjennem striden og kampen blødere toner, bud fra øm elskov og et pust fra livet ude i den jomfrulige natur. I Finns mund lægges der tusenaar gamle digte, som eier en følelse for naturens skjønhed, som vi først finder side- stykke til i de sidste par hundrede aars poesi. Hør f. eks. to vers af et digt om vinteren: I-l1ortebrøl klmger vinteren sner sommer er ei mer O Bregnen staar rød og gul, ( formen er lagt i skjul, W V vildgaasen sender Tegninger paa Sit SI(1’îg, det Vi I(jeI1dcr. kgIfisIgg b111Cdsm1C. Hør, hvad nyt jeg bringerl . . , - S I Wales var barderne vigtige medlemmer af samfundet Men især i Irland blomstrede kunstdigtningen som i intet andet land i Europa. Enhver irsk høvding havde ved sit hof en eller flere digtere, som æredes høit og var kongernes fortrolige raadgivere. De var ordnet i laug, og yrket gik i arv fra far til søn. En mesterdigter maatte- gaa i lære fra syv til tolv aar; han skulde kjende alle de kunstige versemaal og være hjemme i alt, som fandtes af heltesagn og sagafortællinger - dels for derfra at hente kjenninger og billeder og dels for med sine fortællinger at underholde kongen og hans mænd. En „ollav“ eller doktor i digtekunst skulde kunne ikke