4 EUROPA, SÆRLIG VESTEUROPA, I DET 9. AARHUNDREDE ukjendte Forestillingen Hvor ofte forbandt ikke irske høvdinger sig med vikingerne til kamp mod sine landsmændl Og dog eiede irerne en glødende kjærlighed til sit fædreland og hadede og saa ned paa de fremmede erobrere, „som var uden kjærlighed og uden arveret til l=odlas altid skjønne ø og uden herkomst eller æt i Banba“l. Samfundet var aristokratisk i sin ordning. Jorden eiedes af de faa og blev dyrket -dels af frie leilændinger og dels af mere og mindre ufrie og retløse Stavnsbundne, livegne og træler. Over kymrernes og irernes kultur hviler der ligesom over naturen i deres lande dybe skygger og sterkt lys. Blodhevn var øverste lov i samfundet; forurettelser blev bødet som i det gamle testamente: øie for øie, arm for arm, okse for okse, ko for ko. Stammens arvelige dommer fastsatte bøderne, men eiede ingen magt til at faa sin kjendelse fuldbyrdet. lrernes bindsterke gamle love vidner høit om folkets fantasi, men lidet om dets praktiske sans. Retssedvaner, som ellers bare kjendes fra det fjerne Østen, var tilhuse i Irland, f. eks. at faste sig til sin ret: kreditor satte sig udenfor skyldnerens dør og nød hverken vaadt eller tørt, før han havde faat sit tilgode- havende. I kampen skar irerne næse og øren af sine fiender, stak øinene ud og hug hovederne af paa dem og satte dem paa stager. Frille- væsen nævnes i lovene som en fast indretning. Foruden det van- lige egteskab kjendtes et lidet hædrende paa aaremaal; egteskaberne var ligesaa lette at løse som at slutte. I Wales maatte i det l0. aarhundrede bruden dagen før bryllupet underkaste sig en prøve for at se, om hun var uberørt. Folket bodde i landsbyer; virkelige byer, omgivet af volde og grave, fandtes der ikke. Husene var opført af bindingsverk, ler- klining og sammenflettede hasselkviste. Handel og skibsfart laa nede; ingen mynter blev præget i landet; værdienheden var en træl- kvinde (camal), som sattes lig tre kjør. Livet var enkelt og tarve- ligt; de nordboer, som satte bo i Irland, var de første, som bragte fremmede mantler af silke og skarlagen til landet. Brynjer og panserplader brugte ingen irer i kampen, men bare klæder af uld og lin. I det hele eiede kelterne alle de primitive folkeslags dyder og lyder. Og dog fandtes der baade i lrland og i Wales en rig aandelig kultur. - Lige fra den tid, da græske reisende først gjestede Gallia, har kelterne elsket sagn og digtning, og barderne har i kongehallen I Fodla og Banba er digteriske navne paa lrland.
