36 BRONCEALDEREN arbeider, kan vi bl. a. se deraf, at man i Danmark har fundet et af de prægtige „hængekar“, som hører til de vakreste sager fra bronce- alderen, og hvor lerformen endnu sad igjen inde i karret. Til at støbe mindre arbeider brugtes i almindelighed saakaldte „egte“ former, som bestod af to ligestore halvdele og var indrettet til at bruges flere gange. Disse former er oftest af grøtsten eller af bronce, undertiden ogsaa af ler. Denne støbemaade har den mangel at i fugerne mellem de to halvdele trænger der sig gjerne ud noget af metallet, og ofte kan man endnu paa broncearbeiderne se merker ’ efter støberanden. Til finere broncearbeider passede derimod ikke disse færdige former. Til at støbe Slige finere sager brugtes de saakaldte „uegte“ for- mer, som blev slaat istyk- ker straks de var brugt, forat de nystøbte stykker kunde tages ud. Først gjorde man en model af voks og omgav saa denne med fint ler eller lersand. Derefter blev leret først tørket, og saa blev det ud- Belteprydelse med spiralornamenter. sat Y0P en sagte i1d- Saa Bv1ng, Ø.Toten, Kristians 1mt. 1e1-et b1eV haardt Og tog form efter vokset, og dette samtidig randt ud. l det hulrum, som opstod paa denne maade, heldte man saa det smeltede metal. Paa denne maade kunde man med enkle midler fremstille meget fine og vakre arbeider, f. eks. hængekar af bronce og forskjellige sager af tynd bronce, som blev støbt over en lerkjerne. Til hulstøbning, f. eks. af økser og spydskafter, brugte man en indvendig kjerne af ler, som blev anbragt inde i formen; den havde furer, hvorigjennem den smeltede bronce blev heldt ned i formen. Naar støbningen var færdig, blev den øverste del af kjernen med støbehovedet hugget af. Slige støbehoveder af bronce er fundet baade i Danmark og Sverige. l én henseende stod dog de gamle broncestøbere, tiltrods for al sin dygtighed, tilbage for senere tider, nemlig i den kunst at lodde metallerne. Naar et arbeide var gaat istykker, var de noksaa
