STENALDEREN l9 D. SAMFUND OG TRO Lidt efter lidt;“efterhvert som menneskene blev mere bofaste, blev ogsaa samfundet mere krigersk. Saalænge menneskene havde levet af jagt og fiske, havde de nok med kampen for den daglige føde, og de var vel ogsaa saa faa, at om kamp mellem de forskjellige familier eller horder kunde der ikke være tale. Men med indførelsen af agerbrug -og fædrift begyndte menneskene at brede sig ud over landet, folkemængden voksede, kanske kom ogsaa nye flokker vandrende. Da kunde der let komme emner til strid og kamp; den ene flok kunde gjøre indgreb paa den andens jagtmarker eller fiskegru“nder, eller lade sine kjør græsse for nær ind paa den andens beitemarker, eller den ene familie røvede kvinder fra den anden; der kan have været saaxmange grunde. Folk .skjønte, at skulde de staa sig i kampen for tilværelsen, maatte de slutte sig sammen til fælles vern og fælles angreb. Alt hvad vi eier af minder *; .. fra slutningen af Stenalderen, vidner om, at kamp og strid nu hørte til da- gens orden, og at menneskene var organiseret i smaa samfund eller stam- -mer, hvor nogle var rige og mægtige, medens andre var fattige og retløse. De mænd og kvinder, som blev gravlagt i de store jettestuer, maa have indtaget en ganske anden stilling i samfundet end de fattige veidemænd og fiskere, som bodde nede ved stranden i BohusIen. En stor KI11bÖC af Sten- del af de prydelige og kunstfærdig udførte - skafthuløkser kan ikke have været brugt til verktøi, og til jagt har de været altfor fine. De maa have været brugt i krig, og de fineste af dem har rimeligvis været brugt som værdighedstegn for høvdinger eller for ættenS ældste, f. eks. de vakre økser af flammet porfyr, som har ganske butt eg, eller de økser, 1 Den ene side med ornementer. Skorus, Sogndel, Stav. emt. Efter Rvgh.
