Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-1.djvu/10

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

STENAI..DEREN 3 gnister med Hint og lade den opfange af tønder. De lagede simple vaaben af sten og ben, som de jagede skogens dyr med. De kunde hule ud træstammer til eker. Kanske lagede de ogsaa, som sprog- videnskaben synes at vise, baade af lletverk og dyrehuder. Paa disse skrøbelige farkoster vaagede de sig ud paa indsjøer og lune fjorde, skjød niser og sæl med træharpuner, kastede ud l-iskesnører, lagde net ud og drog op havets fisk. De holdt til, maa vi tænke os, snart paa et sted og snart paa et andet. Ofte bodde de paa tømmerllaader ude paa indsjøerne; dér llammede deres baal; der lagede de sin mad og bodde hele aaret rundt. Langt var dog disse mennesker endda ikke naadd i kultur. Deres eneste ledsager var hunden. Det første større fund fra denne menneskenes ældste tid i de nordiske lande blev gjort i l900. I en myr paa Sjælland, Maglemose, midtveis mellem KalIundborg og Korsør, blev der fundet en gammel boplads efter mennesker, som havde bodd paa slige flaader ude paa den fordums sjø i den aller ældste del af nystenalderen. Menneskene havde ikke bodd længe i Danmark, før landet paany begyndte at sænke sig. Havet steg over sine bredder og underlagde sig strækninger, som alt engang før havde unddraget sig dets vælde. Øresund og Belterne blev til, og Østersjøen lik igjen forbindelse med havet. Rundt om langs vore kyster kan vi følge spor af, at havet engang har staat høiere end nu, i afleiringer af skjæl og østers- skaller. Denne gamle strandlinje kaldes i Norge tapes-niveauet efter en havsnegl, som paa latin kaldes tapes decussatas, og som fra Sydeuropa vandrede op til vore kyster, men nu er næsten uddød. Landet har nemlig siden paany hævet sig endel, paa Jæderen hen- ved l0-l2 meter, ved Kristianiafjorden 50-60 meter og inderst inde iTrondhjemsljorden ikke mindre end 70 meter. I førstningen af denne tid var klimaet lidt mildere end nu. Man har regnet ud, at middeItemperaturen i august var to grader høiere end nu. Danmark blev dækket af vældige ekeskoge, som først senere blev fortrængt af furuen. Ogsaa til det sydlige Norge trængte eken ind og i følge med den mange andre sydfra kommende dyr og planter. I denne tid, da Europas geografiske udseende, klima og dyreliv i alt væsentlig blev som det nu er, begyndte menneskene at brede sig ud over de nordiske lande. De vigtigste fund fra denne tid, som vi gjerne kalder den ældre stenalder, er gjort i Danmark. Det er de saakaldte kjøkkenmøddinger, som i virkeligheden var affaldsdynger eller bopladser for stenaldersfolket, som bodde spredt langs kysterne af de danske øer og i det nordlige og østlige Jylland.