man et godt stykke nord for Ustetind og Storhovden, inden man kommer ind mellem disse, der består af glinsende skifer (fyllit); fald 45° 0 15 N. Syd for Ustetind såes i løse sten blandt andre bergarter hornblendeskifer. Grundfjeldet saas i en masse løse blokke under Ustetinden, ingensteds langs stien synligt i fast fjeld.
Brændsæter ved Halvorsvand. Her overalt bladige fylliter med kvartsårer, oftest sa knudrede, at faldet er vanskeligt at bestemme; før sæteren temmelig steilt fald SO. Nær selve sæteren c. 45 ° NO.
Den lave strækning mellem Brændsæteren og Tuvesæteren indtil c. 100ʹ over vandet er grundfjeld, gneis, f. 75° SO; i høiderne selv ligger skiferformationen med svævende fald, fylliter, f. 30° NNO.
Nord for Sjerjavand grundfjeld, gneis og glimmerskifer, ved Sjerjasæter f. 50 ° OSO.
Den spidse top nord for Grønnevandet er lille Grønnenuten; hvis her findes skifer, må det være allerøverst i toppen, som jeg ikke kunde se. Grundfjeld fortsætter videre helt til Krækjasæteren; fald c. ½ times vei før man naar sæteren 25 ° NNO, strax efter steilt NNV, gneis.
Hele tiden til Krækjahalboden grundfjeld; faldet synes at vexle; nær denne sandsynligvis granit. Ved overfartstedet over Krækja (mellem Krækjakjern og lille Krækjavand) stribet gneisgranit.
I fortsættelsen af Nordmandsslæbet videre mod vest hele veien bænket granit til henunder Halnekollen; masser af store kantede blokke i ur; i det faste fjeld sees på bænkfladen 3—4 alen store blokke sprængt fra hverandre med sprækker på flere fods bredde.
Ved Halnekollen fandtes i en løs sten spor af en trilobit (parabolina?); i denne anledning søgtes nogle timer efter fossiler i de mørke glinsende skifere i Halnekollen fra fod til top; fald 20° O. I løse sten fandtes alunskifer, der så lovende ud, men i det faste fjeld blot alunskiferlignende fylliter.
