Side:Norges gamle Love indtil 1387 Bd. 1 399.jpg

Eidsivathings-Christenret.

399

ser kuænfangs læitæ. þa skal han læita vld frændr þa er skyldaster ero til forrædæ^[1] at lagum rettom. en þui nest skal han læitæ hænnar viliæ. Nu læggiæst þer stæmpnur til. ok kömr han til fæstingar stæ(m)pnu. þa skal han taka .ij. men. þa sem viliæster ero a þæiri stæmpnu. annan af hans stæmpnu lidi ok annan af hæanar frændom.^[2] ok sænda til hænnar. ok höyræ huart hænnar vili er þet^[3] eda æl. En ef hon kuedr ia vid. eda þægir. þa ma hiunskapr bindæst at laghum (guds) ok manna. Ok ef han verdr bundin þa ma han^[4] aldre riofua. En ef hon kuedr næi. þa ma þen hiunskap æi at lagum bindæst.

Ef kona verdr naudig.^[5]

20   En ef kona verdr naudig gipt. þa ma hon sæghiæ skilning millum sin oc bonda sins. a huarium dæghi er hon vil innæn .xij. manada.^[6] En ef hon byr honum [.xij. manada ok æin manad længr.^[7] þa haune hon aldre huærf til skilnings.^[8]

Vm vtlæght fe biscups.^[9]

21   Alt þet vtlæght fe er biscup gefuer sok til. þa a han^[10] þridiung. annan konongr.^[11] hin þridiung æin^[12] böndr þæir sem vm dömæ.

Vm suedae.

22   Det er alt ætt. er manz handa værk ganga till. þet er ef clafue kyrkir. eda fæller i bru.^[13] eda væltir madr skipi a. eda læidir madr a is oföræn. eda fællir madr tre a. [ællægha fællær þet tre a. er madr hefuer æld i laght.^[14] eda verdr af þui daut at fast stændr i bælki. þet er alt lofuat at eta. er syn er bane tll. En þet er suidae [verdr. örslæ sot dreper.^[15] eda^[16] ræidr lystr. eda^[17] brada sot [kömr a.^[18] þet er æi ætt.^[19]

Vm imbru dagha.

23   Fiorom sinnum a .xij. manadom ero imbru dagar. þa skulu præstar biodæ. En huar madr er .xij. vættræ gamal.^[20] eda .xij. vættrom ældri. skal fasta þa alla.^[21] En sa er æi fastar ok etr kiot. eda huit. a imbru dagh han er sæckr .vi. aurum silfrs vid biscup. En ef madr kömr in þer sem madr etr kiot. a friædagh ok spyr. hui^[22]

---

Jvfr. Cap.20. I. 23. Cap. 21. I. 25. Cap. 22. I. 26. Cap. 23. 24. I. 27. 28.

---

1. er nanaster ero — D.
2. frændom — mgl. D.
3. þet — mgl. D.
4. þet — D.
5. gift — tilf. D.
6. of æin manad længr. — tilf. D.
7. [ iuir þet — D.
8. skilninggær. — D.
9. Ingen Cap. Afd. — D.
10. konongr — D.
11. biscup — D.
12. hin þridiæ — D.
13. brun — D.
14. [ mgl. D.
15. [ er döyr af örslo sot. — D.
16. eda — mgl. D.
17. eda — mgl. D.
18. [ mgl. D.
19. etanda. — D.
20. er — tilf. D.
21. Herefter har i C. staaet: ef han, hvilke Ord igjen ere overstregede; i Margen ligeudenfor denne Linie er skrevet med mindre Stiil, men, som det synes, med samme Haand: er hæil; men uden noget Mærke hvor det henhörer, eller skal indskydes. Papirs-Afskriften af denne Mbr., i den arnamagn. Saml. No.77. a. qv., indskyder her i Linien Ordene: ef han er hæil. I D. findes de ikke.
22. hin — D.; udentvivl feillæst i Mbr.; saameget mere som Afskriften af C. No. 77. a. qv. i den arnamagn. Saml., hvilken er med samme Haand som D., ligeledes her læser: hin.