21 Nv ef madr verdr a uærki staddr. oe vinnr a hællgum dagum böte sliku sem dagriki er till. En ef frials madr verdr a uærki tækin. med anaudugum monnum. han bötr sæckt. en þan laupa lauss vndan. En ef anandugh hion verda æin auærki tæckin. sidan er bæilagt er. kömr biskups armadr at þæim oc mæler sua. hui vinnir þer a hælgum dagum. en þau suara sua. hælldr villdum mer hætta. drotten var vældr þui at mer vinnum. skirskotta skall han suarum þæira. þa a bonde at böta sækt firir þau. En ef þau suarra sua. mer valdum siolf at mer vinnum. þui at mer villium sua skynda oss. af æng. oc akre.[1] þa skall taka þet hiona manz. oc flyttia hæim till husæiganda. oc æsta han taks firir. stæfna bonda þing vm nettr .iij. oc læida .ij. manna vitni a þingi. vm suor þæira. han a. at döma sækt a hond honum .iij. aura ef þet van a þriggia aura dag. En .vj. aura ef þet van a .vj. aura dag. Ef bonde vill böta sækt firir hiona sit. þa er þet laust at laghum. þet hæitir hudar lausn. En ef han vill æigi böta sækt. þa skall biskups armadr fa man till. en allr heradz menn annan. sa skall hiding rada. er.hæimskastær er a þingi. En ef han hefuer hanna af hiding. þa skullu aller heradz men giallda þen værd aurum aftær. En bonde missi þes æins af uærdi. er han a hiona tall till. Engi skall lass gera a hællghum tidum er gyrda þurfui toghe eda ræippi. oc æigi skall klyfiar gera. a hælgum dagum þa ma sæctarlaust flyttia er madr ridr ofuan a. huart sem er vngær edr gamall. æigi skall braud backa mæira a hælgum dagum. en ettet verdr allt æftir. En þo at æin læifuær lifni æftir. þa er syngt er. þa skall böta firir þen æin læif sua sem allt læge. vettet. þet sem bakat var. En ef læggr up klifiar firir hælgi. bere sæktar laust till kuællz. ef æigi fællr ofuan. En ef ofuan fællr oc þærf up at læggia. böte dagriki firir. En ef madr flyttr bu sit bygda i millum. þærf han langt at fara. oc fær han hælmann firir miduicku dag. þa skall han sittia hæima fyrstan hælghan dag. þa ma han fara alla sæcktar laust sidan. En ef han sittr æigi hin fyrsta. böte dagriki firir huærn. Nu skall æigi bunka riufua. a hællgum daghum. nema þui at æins. at þæim stande ofuidri. En ef han ryfuer naudsynia laust böte dagri(ki) firir. Engi madr skall byrdi bera a hælgum dagum. þa er han bindi sik med badom fæztlum. en ef han ber böte dagriki firir. Sæckr manz hæitir byrdr oc er æin fættill i. han ma bera huart sem er syngt eda hæilagt. En ef konor hængia klæde ut firir hælgi. oc latta hanga uti a hælgi. hirdzla er þui værri. ef vtl hangr. böte engu fe firir. En ef vm suir oc vændir annat mot solo. eda hængir ut a hællgum daghum. þa a biskups
- Jvfr. Cap. 21. I, 14.
- ↑ Her er et Henvisningetegn og i Side-Margen er, som svarende hertil, skrevet med en anden gammel Haand, maaskee den samme som i ovenanförte Marginaltilsætning: "No. þa b(öte) bonde e(f) han vill". Tilsætningen er ellers næsten udslettet og nogle af de yderste Bogstaver bortskaarne.
