| VII |
Frostathings-Lov kun berigtiget efter Textens egen Analogi; Bjarköretten derimod aftrykt med fuldkommen grammatisk Retskrivning. Med Hensyn til Maaden, hvorpaa Pergaments-Bögernes Bogstavering er gjengiven, bemærkes endvidere, at der gives flere især yngre, der aldeles ikke gjöre nogen Forskjel imellem d og ð, men anvende disse Bogstavtegn i Fleng, maaskee blot for Afvexlings Skyld. Ved at aftrykke deslige Codices er overalt blot d anvendt, idet man er gaaet ud fra den Forudsætning, at da Afskriveren ingen Forskjel erkjendte, var det ligegyldigt, hvilket Tegn man brugte, medens dog, naar blot eet Tegn skulde anvendes, ð aldrig kunde sættes for d, d derimod altid for ð. En lignende Fremgangsmaade er anvendt med Accenterne, der forefindes i enkelte Codices. Hvor disse kun sjelden anvendes, som i den gamle Pergaments-Codex af den ældre Gulathings-Lov, ere de nöiagtigen bibeholdte i Udgaven; hvor de forekomme hyppig, saaledes at man kan skjönne, at det har været Afskriverens Mening at bruge dem som vedtagne Tegn for Modificationer i Lydene, som f. Ex. i den ældre Frostathings-Lov, ere de ogsaa anvendte i Udgaven, men den noget usikkre Anvendelse i Codex berigtiget efter grammalicalske Regler; hvor de derimod, som i 4de Brudstykke af Bjarköretten, tydeligen vise sig kun at være tilföiede som et Slags caligrafisk Prydelse, saa at de staae saagodtsom over hver eneste Bogstav, endog over Consonanter, ere de i Udgaven aldeles udeladte. Det ligger forresten i Sagens Natur, at de faa Ord, hvis Skrivemaade i Texten kunde give flere Fortolkninger Rum, ogsaa ere bibeholdte uforandrede, men med tilföiede Noter, hvori Læseren gjöres opmærksom paa denne Omstændighed og tilsyneladende Inconseqvents.
3. Forkortningerne i Original-Codices ere overalt oplöste, uden at man har anseet det nödvendigt i Udgaven at betegne dem med forskjellig Tryk. De fleste Forkortninger ere nemlig saa simple, at de blot kunne oplöses paa een Maade; de forekomme derhos saa hyppig, at en Forandring i Typer for enhver af dem kun vilde vanzire Trykken og trætte Læseren. Desuden er enhver Forkortning, der endog blot i fjærneste Maade kunde synes tvetydig, eller give Anledning til meer end een Oplösning, bemærket i Noterne. Skrivemaaden af de i Originaltexten forkortede, men i Udgaven oplöste Stavelser eller Stavelsesdele er nöiagtigen lempet efter den i hvert enkelt Stykke herskende Retskrivning.
4. Aabenbare Feil i Codex, der saa tydeligen fremtræde, at kun een Berigtigelsesmaade er mulig, ere i Udgaven rettede i Texten, men med Tilföielse af en Note, hvori Stedet anföres saaledes som det forekommer i Codex. Hvor Feilen dog blot bestaaer i en Udeladelse af eet eller flere Ord eller Bokstaver, ere
