Denne siden er korrekturlest
”Thi Glandsen, der i Ane-Hallen brænder,
Kan ei fortabes, er en hellig Arv,
Der falder renterig til Folkets Tarv,
Naar det kan hæve den med voxne Hænder;”
”Og medens Hallen sine Funker sender
Til Aandens Virken og til Plov og Harv,
Gror atter Helteoldets faste Marv
I klare Hjerner og i stærke Lænder.”
Og derfor flyver med sit Varselsord
Den høie Saga over Fjeld og Fjorde,
Og Folket undres ved den sære Klang:
””Din Hjemstavn, Bonde, er en hellig Jord;
Hvad Norge var, det maa han engang vorde
Paa Land, paa Bølge og i Folkerang.””.
