Denne siden er korrekturlest
Men ei blot Sangeren har dette Kaar;
Han er den Første kun, der høit forkynder.
At Aarets rige Herlighed begynder.
At det for Alvor nu er blevet Vaar.
Hver Aand, der modigt sig en Bane slaaer.
Og med sin Higen imod Maalet skynder,
Høit over Alfarveiens Køer og Mynder,
Paa Folkets Arme havet, did kun naaer.
Jeg ligner Folket ved et kraftige Træ,
Der stræber, lever for sin Blomsterskat,
I Sydens Glød som nærmere ved Polen;
Det samler Lys ved Dag og Dug ved Nat,
Det giver Blomsterknuppen Ly og Læ,
Og hæver Blomsten freidigt imod Solen.
