Denne siden er korrekturlest
Men her dit Øie møder allevegne
Den blinde Iver, og den sløve Skik,
Og Aandens Glæder dæmre for dit Blik
Lig smukke Eventyr fra fjerne Egne.
Om alle Farver, alle Luer blegne.
Om alle Harper, hver Seraph forgik —
Velan! Med Vægten af et døsigt Nik
Vor norske Ro, vor Fasthed vi betegne.
Vi føle Kulden isne vore Lemmer,
Vi strække som Polyppen vore Arme,
Naar Strømmen viser os et Sølverskjæl;
Men ak, som den os Klipperiften klemmer,
Vi ahne Dybet, høre Bølgen larme.
Men kan ei svømme i det klare Væld.
