Side:Norges Dæmring.djvu/66

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
66


Var her, ved Siden af den vilde Støi,
En ordnet Leeg, ei blot for Gadedrenge,
Og, over Taagerne paa Sump og Enge,
Blot en og anden smukt bebygget Høi;

Var her, hvor Stemmen falder plump og drøi,
Et Nyn af Vellyd, nogle rene Strenge,
Og mellem Fuglene, hvis Vinger hange.
Lidt Glæde ved et Vingepar, der fløi;

O, mangen Klage skulde da forsvinde.
Og mangen Daare høre op at rase.
Og mangen Længsel øine sit Asyl,

Og ile til den smilende Oase,
Hvor der er Palmer, og hvor Kilder rinde.
Og glemme Ørknens Traurighed og Hyl.