Denne siden er korrekturlest
Vel har vor brogede, konfuse Tid
Politisk Lapsethed i alle Lande,
Og overalt sig Parodier blande
I Tidens gode, alvorsfulde Strid;
Men intetsteds er man saa nær paa Glid
Til Infamien ved en lurvet Bande,
Der, blot i Medhold af en Tyrepande
Og indre Raahed, kaster sig i Splid.
Man taaler Puf, man mores ved Excesser,
Man ynder selv den djærve Harcellist,
Naar der er Vid i Larmen eller Skosen;
Men hvor man sidder med en Eisenfresser,
Der staaer i Bordet, ”snakker reent af Posen” —
Ak, der gaaer Tiden væmmeligt og trist.
