Denne siden er korrekturlest
Hist staaer et Æbletæ, hvis Grene slette
I sære Vinkler sig, og stærke Bugter,
Som Solen varmer, og som Regnen fugter;
Men Safterne i Træet sig fortætte.
Og Æblerne er bitte smaa og slette;
Det er den vilde Skovnaturs Produkter,
Et evigt Rodskuds kummerlige Frugter,
Som hverken smage liflige, eller mætte.
Men sæt en Podekvist blande Træets Grene,
En liden Spire fra Hesperiens Haver,
Da vaagner Stammens hemmelige Kræfter,
Og Grenen strækker sig med smidig Sene,
Og Kronen smykker sig med Iduns Gaver,
Som du og jeg med Glæde griber efter.
