Denne siden er korrekturlest
Daarskab er tidt en let Ephemeride;
Den flagrer, morer sig en Dag, og døer —
Men under Mørkets hemmelige Slør
Har den sin Yngel stille lagt til Side.
Familien vaagner, flagrer om saa vide.
Og skyder ned paa mangt et luftigt Rør.
Nu mærker man, man har se’t Dyret før;
Til Slutning maa man Snyltegjæsten lide.
Derfor bør Dyret ryddes ud i Tide,
Om det er flygtigt, lidet eller stort.
Om det er nok saa nydeligt at see til.
Det nytter lidt at gruble og at skride,
Naar Fluesværmen farver Himlen sort;
Da er det Tid at lægge Ak og Vee til.
