Denne siden er korrekturlest
Er det da nok, at norske Tunger prale
I aandløs Hovmod med en Lyd, er Navn?
Gjør du en Løvedaad, en Skjoldvagts Gavn
Fordi du dasker med en Løvehale? —
Kan Klippens Fee ei til dit Hjerte dale,
Har du ei hvilet i den Høies Favn,
Og delet hendes Sorrig, hendes Savn,
Da er din Jubel kun en fjantet Tale.
At gaae Ideens Nøgenhed paa Klingen,
Og pynte den med Stads, som du maa borge,
Og lade Carlsvogn eller Nordlys tindre,
Ak, dette rører og begeistrer Ingen.
Vil du med Varme skildre gamle Norge,
Maa først et Billed leve i dit Indre.
