Denne siden er korrekturlest
Søg da ei Frihed i den ydre Norm,
Hvor indre Lænker holde dig i Klemme
Og bringe dig blandt andet til at glemme.
At der maa Liv i denne døde Form,
Et Liv, der holder sig mod Bjørn og Orm,
Der ei blot juble kan med Stormens Stemme,
Men og forstaaer med Rolighed at tæmme
Det skarpe Anfald af en rigtig Storm.
Og søg ei Frihed hos en taaget Skare,
Hvis Kraft er idel lamme Attentater,
Og hvis Begeistring en forssldt Fanfare;
Hvor Lykken er med Tummelen forbi.
Hvor Dorskhed griber alle Kammerater
Paa Vunden af et øllet Sværmeri.
