Denne siden er korrekturlest
I Norge har vi Lykken paa det Rene.
Her er et Liv som i det vide Rum,
Og intet klækkeligt at kives om.
Og ingen Handling paa den hele Scene.
Lad Aanden vaagne først blandt Klippens Stene,
Hvor Egnen ligger glædeløs og tom;
Den kan ei stænges her af nogen Bom,
Her slettes intet Buur af Skovens Grene.
Den ydre Tvang er splittet ad ved Loven,
Og Redet hænger luftigt i det Høie;
I gode Fugle, Vingerne proberer!
Der er et Skrig, en Pladskenom i Skoven;
Men Vingen voxer indenfra med Møie,
Mens Næbbet stikker frem og skvadronerer.
