brydelsen af de unionelle forhandlinger. Denne hemmelige komite sammentrådte under præsidium af de to landes kronprinsregent, et forhold som ikke var skikket til i Norge at skabe tillid og tilfredshed.
Som det umiddelbare resultat af denne hemmelige komites overlægninger må det vel nærmest opfattes, at kronprinsregenten i sammensat norsk-svensk statsråd den 5 april 1905 fremsatte følgende forslag:
«Jeg opfordrer herved de forenede rigers statsråd til på begge sider uden ensidig fastholden af tidligere indtagne standpunkter straks at opta frie venskabelige underhandlinger angående en ny ordning af alle unionelle anliggende, med det grundprincip, at fuld ligestillethed mellem landene bør søges gjennemført. Den vei som jeg menner man bør vælge, og på hvilkken man med god vilje på begge sider efter min anskuelse kan vinde en for alle parter fuldt tilfredsstillende løsning af vanskelighederne, er dene:
Fælles udenrigsminister, svensk eller norsk mand, ansvarlig for begger riger eller for en fælles institution;
særskilt konsulatvæsen for hvert rige, dog således, at konsulerne i alt hvad angår forholdet til de fremmede magter, bør stå under udenrigsministerens ledelse og kontrol.
Hvis der under forhandlingernes gang skulde kunne findes en anden form for ordningen af
