Meddelelsen om underhandlingernes afslutning blev git stortinget af statsminister hagerup i en tale 8 februar 1905, i hvilken den derved fremkaldte stilling betegnes som meget alvorlig, og den nuværende unionelle tilstand som uholdbar. Statsministeren udtalte bl. a.: «Opgaven må derfor nu mere end nogensinde være: helt og uafkortet at få gjennemført betingelserne for at Norge kan indta den stats- og folkeretslige stilling der tilkommer det som suverænt rige, og som alle nordmænd har været og er enige om at hævde.» Stortinget nedsatte i sagens anledning en specialkomité, som den 6 mars 1905, med 16 mod 3 stemmer, afgav en foreløbig udtalelse, gående ud på oprettelse af eget norsk konsulatvæsen ved norsk lovbeslutning, som skal træde i kraft senest 1 april 1906.
Efter forhandlingernes afbrydelse trådte ministeriet Hagerup, dannet med konsulatsagens løsning gjennem forhandling med Sverige som program, tilbage, og det nye ministerium, med det tidligere medlem af det Hagerupske, Chr. Michelsen, som chef, blev sammensat af fremtrædende mænd inden de forskjellige politiske partier.
I stortinger 15 mars 1905 angav statsminister Michelsen som regjeringens program: «På grundlag af og i overnsstemmelse med specialkomiteens beslutning af 6 mars og i samarbeide med stortinget at gjennemføre Norges grundlovsmæssige ret til eget norsk konsulat-
