Side:Norge og foreningen med Sverige.djvu/73

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
— 66 —

tivt synspunkt, spørsmålet om særskilte konsulatvæseners oprettelse uden indblanding af udenrigsspørsmålet — altså konsulatvæsener under samme forudsætning som stortinget hadde villet. Komiteens norske medlemmer var senere statsminister Ibsen og generalkonsul W. Christophersen i Antwerpen, de svenske medlemmer var nuværende minister Bildt i London og generalkonsul Ameen i Barcelona. De kom enstemmig til det resultat, at der kunde ansættes «norske særkonsuler, udelukkende underordnet norsk, og svenske særkonsuler, udelukkende underordnet svensk myndighed. Udenrigsministerens befatning med det norske konsulatvæsens bestyrelse vil ophøre, undtagen forsåvidt angar udvirken af exequatur, ligesom hans disciplinære myndighed over de norske konsuler vil bortfalde. Disse funktioner går over til et norsk regjeringsdepartement, der danner det norske konsulatstyre.»

Således var komiteens enstemmige betænkning, underskrevet af særlig sagkyndige fra begge lande. Komiteen kom derhos med en række anvisninger om, hvorledes konsulatvæsenets forhold til udenrigsministeren skulde ordnes. Disse ordninger betrygged et fuldt tilfredsstillende samarbeide mellem diplomati og konsulatvæsen, uden at de kom i noget hierarkisk over- og underordningsforhold til hinanden, og uden at enten udenrigsministerens eller det nationale konsulatstyres berettigede myndighed blev gåt for nær.