Side:Norge og foreningen med Sverige.djvu/66

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

VI. KONSULATSAGEN

Det er efter norsk opfatning utvilsomt, at Norge har ret til at oprette sit eget konsulatvæsen.

Den norske grundlov indeholdt i den på Eidsvold (17 mai 1814) vedtagne form (se ovenfor s. 13) bestemmelser om norske konsuler. Ved den senere oprettelse af foreningen mellem Norge og Sverige forpligted den svenske konge (ved konventionen i Moss, i august 1814) sig til at anta denne grundlov, og kun at foreslå de forandringer som var nødvendige for den planlagte forening. Det blev ikke foretat nogen forandring i konsulatbestemmelserne, følgelig anså heller ikke de svenske kommissionærer disse, som alene kunde angå norske konsuler, for uforenlige med unionen. Dertil kommer den vigtige kjendsgjerning, at selve foreningstraktaten (rigsakten) af 1815 ikke indeholder et ord om konsuler. På dobbelt måde, bade direkte og indirekte, er således Norges ret til egne konsuler