var og er hinanden meget forskjellige, ikke mindst i sit politiske liv.
Ligesom deres tidligere historie altid har gåt ad helt skilte veie, og har hat få berøringspunkter udenfor krigerske sammensted, skulde også deres fremtidige udvikling følge meget forskjellige retninger. Mens det norske folk har gåt frem i demokratisk retning, og under en delvis forceret optagelse af alle moderne synsmåder, har skabt et til det ytterste gjennemført selvstyre efter engelsk forbillede, har det svenske folk med sine mange traditioner fra sin storhedstid og med sin sterkt aristokratiske forfatning, udviklet sig lidet i politisk henseende; og om politiske spersmål kanske sluger vel megen tid og opmerksomhed hos det norske folk, hvor hver bonde og arbeider følger med i sin avis og har sin mening om det som foregår, så vækker de inden det svenske kanske altfor liden interesse.
Det høiere, aristokratiske samfundslag som fremdeles spiller en overmægtig rolle i det svenske samfund, har desuden altid hat tilbøie-
mod Norge, man mente altsa at kunne behandle nordmændene pa den vis som overvundne; men dette blev ikke tålt, og manden matte straks fjernes. I begyndelsen af unionen tillod også Sverige sig at sætte det norske rigsvåben sammen med det svenske pa svenske mynter, ja endog i det svenske rigssegl, som om Norge var blit en del af Sverige. Dette blev først efter adskillig kamp fra norsk side opgit.
