da at tale om «home-rule» i England, når dette holdt på sin ret til selvbestemmelse i egne anliggender, vilde vel neppe nogen falde på.
Norges og Sveriges grundlove er helt forskjellige, og gjælder alene for hvert land særskilt. Ingen del af dem er af traktatmæssig eller unionel natur. Det modsatte har vistnok ved enkelte leiligheder, som senere omtalt, været hævdet fra svensk side. Men grundlovenes ikke unionelle natur er nu udtrykkelig anerkjendt af svenskerne, idet i sammensat statsråd (bestående af svenske og norske statsrådsmedlemmer) den 17 april 1885, de svenske ministre enstemmig udtalte bl. a.: «Den reciprocitet, som Norge har rätt att fordra till gjengäld derför, att Sverige ensamt beslutar öfver sin grundlag i denna liksom i andra dess delar ligger deri, att Norge ensamt beslutar öfver sin grundlag i alla dess delar.»
er toldgrænse mellem de to lande, deres penge- og myntvæsen er forskjelligt, lovgivning ligeledes, osv. osv.
