Side:Norge og foreningen med Sverige.djvu/30

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
— 23 —

kändt en fullkomlig jemnlikhet begge rikena emellan.»

Rigsaktens indledning angir som foreningens formål: «Værn om deres (d. e. folkenes) fælles troner», og dens § 1 lyder i den norske udgave: «Norge skal være et frit, selvstændigt, udeleligt og uafhændeligt rige, forenet med Sverige under en konge. Dets regjeringsform er indskrænket og arvelig monarkisk.» Foreningen er et forbund mellem to suveræne, ligestillede stater om fællesskab i krig og fred og fællesskab i kongens person. På nærmere udformning af dette princip går rigsaktens enkelte bestemmelser ud; de gir tildels detaljerede forskrifter til sikrelse af fællesskab i kongens person, samt pa at anordne forholdsregler for det tilfælde, at der ikke måtte findes nogen konge som er istand til personlig at vareta regjeringsanliggenderne. I § 4 er det bestemt, at kongen skal indeha visse vigtige statsfunktioner, nemlig retten til at sammenkalde tropper, begynde krig og slutte fred, indgå og ophæve forbund, sende og modta gesandter. Disse funktioner har altså hvert af rigerne traktatmsessig bundet sig til for sit vedkommende at la kongen udøve. I samme paragraf foreskrives særegne former for beslutning om krig. I § 5 åbnes det kongen adgang til behandling af fællesanliggender i overvær af medlemmer af begge landes regjeringer samtidig.

Bindeledet i foreningen, det som danner garantien for opnåelsen af dens formål (fællesskab