grænse. Da samtidig vort broderrige Danmarks våben ofte lå under for de svenske, så endte alligevel disse krige med, at Danmarks og Norges konge afstod Norges sydlige og østlige provinser, Bohuslæn, Jemteland og Herjedalen; og disse er nu en del af Sverige. Svenskernes sidste alvorlige forsøg på med våbenmagt at underlægge sig Norge, slutted med Karl XII’s fald under den norske færtning Fredristens mure i 1718. I de følgende 90 år var Sverige optat, dels med at læge sine sår fra erobringstiden, og dels med at værge sig mod Rusland; men da det i 1809 måtte afstå Finland til dette rige, fik dets gamle drømme om at underkaste sig Norge ny næring.
I Norge voksed i denne tid kravet på at gjenopta en med selvstændig tilværelse end den, foreningen med Danmark lidt efter lidt hadde fremkaldt. Tabet af den dansk-norske flåde ved englændernes bombardement på Kjøbenhavn i 1807 blev det afgjørende vendepunkt. Danmark blev derved berøvet evnen til at tilføre Norge nogen understøttelse, og forhandlinger kom nu igang mellem formående norske og svenske mænd om en forening, dels af de tre skandinaviske riger, og dels mellem Norge og Sverige alene.
Et i historien anske enestående udslag fik disse af privatmænd ledede forhandlinger, da Sverige i mars 1809 stod på afgrundens rand. Det var samtidig indviklet i krig med Rusland og med Danmark-Norge; russerne hadde besat hele Finland og rykked frem mod Sverige.
