han i 1814 kom til Norge, ikke mere end 26 Aar gammel, og dog førte han Titel af Generalmajor. I 1805 traadte han ind i den russiske Hær og tjenstgjorde ved Chevaliergarde-Regimentet. Avancementet maa saaledes have gaaet meget raskt for ham.
I nordiske Kilder er der talt om, at Michael Orloff havde etterladt Memoirer, og man har troet, at der i disse skulde findes Oplysninger om hans Besøg i Norden. Rigsarkivar M. Birkeland var meget forhaabningsfuld i dette Punkt og paalagde mig altid at jeg maatte søge at faa Rede paa disse Memoirer, naar jeg engang kom ind i de russiske Arkiver. Desværre har dette føirst kunnet ske efter Rigsarkivens Bortgang. Men jeg glemte ikke den stadige Opfordring og har i Henhold til den søgt og erholdt en Besked, der maa haabes at være fuldstændig.
Sammenhængen med Orloffs Memoirer er følgende: I et russisk Blad „Morgenrøden“, blev de allerede trykte i 1843. Men de indeholdt intet andet end en Beretning om Paris’s Kapitulation i 1814, ved hvilken Orloff havde spillet en fremtrædende Rolle. Han havde sluttet den, og af hans Hænder var det, Keiser Alexander modtog Overgivelsesakten.
„Morgenrøden“s Udgiver udelod imidlertid tre Stykker af det oprindelige Manuskript, et der omhandlede Franskmændenes Nationalkarakter, et om Talleyrand og et om Polens Gjenoprettelse i 1814. Som det ses af Indholdet, kunde han have gode Grunde for netop paa den Tid at udelade hvert af disse Stykker. I 1877 blev imidlertid Manuskriptet paany trykt og da fuldstændig i et andet Tidsskrift. Det synes at være ganske interessant og at indeholde værdifulde Meddelelser om de vigtige Forhandlinger, det skildrer. Men andre Memoirer har Orloff ikke efterladt, og han har saaledes ikke skrevet om sin strax efter paafølgende Reise til Kjøbenhavn, Kristiania og Stockholm.
Hans glimrende Løbebane blev ikke lang. Han traadte i de følgende Aar ind i et hemmeligt Selskab, der fulgte
