Side:Norge i 1814, fra russiske arkiver.djvu/18

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


I denne Henseende er Orloffs Brevvexling af en overordentlige Interesse, og det er at merke, at den Meningsforskjel, som her kom tilsyne, tillige giver Vink af største Betydning for Forstaaelsen af Begivenhederne, som de videre fandt Sted. De svenske Paastande om, at Danmark stod bag det, som skede i Norge, havde ikke alene Betydning som et enkelt underordnet Moment, der kunde give de diplomatiske Forhandlinger en vis Kolorit. Nei, — de er for det, som senere foregik, det afgjørende, det centrale Punkt, og her er det, de Orloffske Beretninger faar sin hovedsagelige Interesse. Bag disse Paastande laa nemlig store Planer, og de kunde visselig til sine Tider endog vinde en saadan Vegt, at de norske Forhold maatte træde ganske i Skyggen over for dem. I Lys af dem maa selve Kommissærernes Forhandlinger ses.


III.


Orloff anholdt i sin Audiens hos Kong Frederik den Sjette om, at man vilde holde ham underrettet om alt, som blev foretaget for at bringe Norge i Forening med Sverige, og Frederik den Sjette svarede at der var givet Befaling til at vise ham alt, hvad der i denne Anledning var ukjendt, lige indtil hans egne private Skrivelser. Dernæst bad Orloff om at maatte indfinde sig hos Kongen, saa ofte han efter Sagernes videre Gang ansaa dette for nødvendig.

Ogsaa dette blev indvilget af Frederik den Sjette.

Fra Russerens Side var der i den første Samtale faldt skarpe Udtryk. Han havde betragtet sig som Repræsentant for de svenske Anskuelser, og han ansaa det for rigtigt at paatale, hvad der fra den Side var fremholdt som Anklager mod den danske Regjering. Men bagetter var han ligesom afvæbnet ved den Maade, hvorpaa Frederik den Sjette havde mødt ham i deres første Samtale. Han bad derfor Rosenkrantz, da han umiddelbart efter havde en Samtale med denne, om at frembære for Kongen hans Undskyldninger for de Friheder, han i sin Varme havde kunnet tage sig under Audiensen.