af den specielle Kommissions Medlemmer, ogsaa den, som først maatte opgjøre sin Mening, efter hvilken han atter fik at instruere de Kolleger, der efterhaanden indfandt sig i Kjøbenhavn. Hvis den samlede Mission strax havde indfundet sig der, kunde meget været anderledes. Som det nu gik, viste det sig ved dens endelige Afslutning, at den i væsentlige Henseender havde ændret sin Opfatning af Situationen.
Sverige havde fra Begyndelsen af taget sin Plads som den skarpe Anklager af den danske Regjering. Hvad der fra svensk Side var forelagt de allierede Stormagter, var i det væsentlige en Række af Anklager mod Frederik den Sjette, mod hans Raadgivere og mod hele den danske Administration. Ingen af Kommissærerne har mere end Orloff sysselsat sig med dette Spørgsmaal. Det blev Centrum i hans Arbeide. Om dette Punkt dreiede sig hans Undersøgelser, og han sysselsatte sig dermed fra den første Stund, han havde taget Sagens Udredning i sine Hænder.
Der vil i en senere Artikel blive nærmere Anledning til at indgaa paa dette Spørgsmaal, der tilsidst blev afgjørende for Orloffs Opfatning, som han formulerede den i det Øieblik, han kunde forlade de skandinaviske Lande. Men det vil dog allerede her være hensigtsmæssigt at have set derpaa, og at erindre med hvilke Forudsætninger han oprindelig var kommen.
De svenske Anklageskrifter mod Danmark var hans egentlige Instruktion. Gjennem eget Syn paa Sagerne blev han overfor disse Deduktioner en sterk Tvivler.
Ogsaa de øvrige Kommissærer gav sig ifærd med en Overveielse af de Synsmaader, som i dem var de bestemmende. Man kan ogsaa hos dem merke disse samme Tvivl. Men for Orloff blev Kritiken afgjørende, og gjennem den tilegnede han sig en Opfatning, der udvikledes trinvis og tilsidst blev stik modsat af den, som var fremholdt af de svenske Statsmænd, der havde søgt at instruere Stormagternes Udsendinger.
