Side:Norge i 1814, fra russiske arkiver.djvu/11

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Forlangender, gaa saa langt som til at true med, at Bennigsens Armé, i Forening med et preussisk Korps, skulde slutte sig til Svenskerne, — mod hvem, siges ikke. Men det ligger nær at formode, at det var mod Danmark, mere end mod Norge.

* * *

Forsynet med denne Instruktion, der i Virkeligheden gav ham meget frie Hænder, afreiste Orloff fra Paris og naaede Kjøbenhavn efter en Længere Reise, den 9de Mai. Det var forud før Dampskibenes og Jernbanernes Tid; paa Store Bælt blev han opholdt af Vindstille og blev derved yderligere forsinket. Han fandt ikke denne Begyndelse tilfredsstillende, og han var øiensynlig ikke i det bedste Humør, da han betraadte den danske Hovedstad.

Orloff havde i Kjøbenhavn strax — tillige med den faste russiske Gesandt — en Sammenkomst med Statsminister Rosenkrantz, og derunder havde han for første Gang Anledning til at trænge lidt dybere ind i de Spørgsmaal, paa hvis videre Udvikling han og hans Kolleger kom til at have en afgjørende Indflydelse.

Hvad han tidligere vidste derom, var ikke meget indgaaende.

Han havde været henvist til at læse den Fremstilling af Sagernes hidtidige Gang, som var udarbeidet af Wetterstedt til at forelægges for de fremmede Monarker, deres Ministre og Sendebud, ligesom han havde sin Instruktion og nogle Depescher fra den russiske Statssekretær, Grev Nesselrode, til Gesandten i Kjøbenhavn, Lisakowitch. Men udover dette var han saa temmelig ubekjendt med Stillingen. I Kjøbenhavn begyndte han derimod at sætte sig ind i, hvad der var passetet, hvortil der var saa meget bedre Anledning, som han selv var kommen forud for sine Kolleger og bagetter maatte vente meget længe, til de alle var samlede.

Denne Ventetid blev for ham en Studietid, og den har havt sin Betydning for, hvad der senere hen skete. Nils