Side:Nordland og Finmarken.djvu/82

Fra Wikikilden
Det oppsto et problem da denne siden skulle korrekturleses
80

rige klokkeverk under kuplerne blander sine smukke klange ind i elvevinden, der suser om skoltelappernes hytter, men klokkerne Kalder ikke, de bare forkynder, at det med Vorherre det besørges nu af presten og klokkeren, og hvad disse har besørget, kommer dem alle til gode.

Om vinteren hugges et hul i elveisen til „fornyelsens bad“, fortæller Magdalene Thoresen, med et taug om livet for ikke at rives ind under isen tar fornyelsens offer sin dukkert. Virkningen heraf regner de sig alle tilgode. En for alle, og alle for en.

Den skoltelapmenighed, som her blir saa rigelig betjent, tæller 140 sjæle. Presten skal være en energisk skolemand; de 3 maaneder, lapper er i Boris—Gleb, undervises der paa kraft, ikke mindst i russisk. Presten og hans familje kan godt norsk, presten fører dessuden en meget paaagtet pen i den russiske presse, blev mig fortalt, og jeg undersøgte derfor straks paa et afsides sted, om jeg havde nihilistiske og oprørske papirer paa mig.

Skoltelapperne et let at skjelne fra andre lapper. Mere tæt og plump, med grove træk, svær vekst af haar og skjæg. Den almindelige lap har jo ikke skjægvekst. Skolte-navnet skal komme af, at mange lapper før led af en hudsygdom i hodet, saa de blev blanke midt i issen. Nu tildags er denne berømte skaldethed mere omsnakket end seet. Rensligheden er jo større, — om ikke netop stor. At skaldetheden skulde være et tegn paa en race som degenererer, det protesterer vistnok alle skaldede nordmænd mod.

Vi overvar en messe. Færden fyldte kapellet til trængsel, men ikke med høitidelighed, en messe som opvisning for nysgjerrige kan vanskelig bli det. Det er et lyst og høitideligt sted kapellets indre, hvor kor og alter optar en uforholdsmæssig stor plads, efter det vi er